Varanasi

 

 

Næste morgen ved 5-tiden ankom toget til Varanasi.

Varanasi er hinduernes hellige by og tiltrækker mere end 1 mio pilgrimme hvert år.

Her blev vi hentet i en bus og kørt til vores hotel Clarks Varanasi.

Da vi først fik vores værelser ved middagstid, tilbragte nogle af os tiden ved hotellets swimmingpool.

Efter frokost gik turen med cykeltaxi ned til Ganges floden.
Fra turen gennem Varanasi.

Ved Ganges bred bliver vi ført over i en båd, der skal sejle os langs floden.

Emile forklarer, hvad vi passerer undervejs.

Sidst et glimt af en af ligbrændingspladserne.

Ved solnedgang sejler vi på den hellige Ganges, hvor der sendes flydende lamper ned ad floden for at bringe de afdøde videre på deres sjælevandring mod genfødsel. Ceremonien kaldes Aarti.

 

Næste morgen går turen til endnu et helligt sted Sarnath, der betragtes som Buddhismens vugge og det sted, hvor Buddha ifølge traditionen holdt sin første prædiken.

 

 

Fresker inde fra templet Mulagandha Kuti Vihar
 
Området er dækket af talrige ruiner, klosteranlæg og kultbygninger, hvoraf flere går tilbage til 200-t. f.Kr. Kendt er den 43 m høje Dhamekh-stupa, der oprindelig opførtes af kong Ashoka ca. 250 f.Kr., men fik sin nuværende form i 500-t.

 

 

På vej tilbage til Varanasi besøgte vi et væveri, hvor de fremstillede tørklæder, bordløbere og sengelinned.

Her prøves nogle af varerne.

 

Næste morgen står vi tidligt op. Vi skal ned til Ganges-floden og ud at sejle, inden solen står op.
Der er trængsel på vej ned ad trapperne, de såkaldte ghatter, hvor alskens souvenir falbydes, og hvor tiggerne sidder tæt.
Ombord på båden sejler vi langsomt op ad floden og betragter begivenhederne på land.

Til højre er folk i gang med at praktisere morgenbønnen stående i vandet og med ansigtet vendt mod den opgående sol.

En af begravelsespladserne ved Ganges-floden.

 

 

Her løber afløbet direkte ud i floden.

I midten sælges fjernsyn og dvd'er fra en båd.

 

Efter sejlturen begiver vi os ud i den gamle bydel med snurrige små gader, hvor dagligdagens liv udspiller sig.

Yderst til højre et lille husalter.

I en lille gade bliver vi budt på den specielle indiske te Chai, der er en sød krydret te med mælk. Den serveres i små lerkopper, som smides væk efter brug. Nogle af os tog en med som souvenir.
Og så skal der ryges de små indiske cigaretter Biri, som er lavet af plantedele.
De lokale barber har travlt.
De hellige køer trasker også rundt i de små gader og leder efter noget spiseligt i dyngerne af affald.

Yderst til højre er vi tilbage på hotellet. Her ser vi lidt af buffeten i restauranten.

 

Lidt af flyet, der fører os fra Varanasi til New Delhi.
I New Delhi fik vi tildelt suiten på et fornemt hotel. Det kunne vi benytte til omklædning inden middagen, før vi vendte tilbage til København med fly senere på aftenen.
 

   

 

 

Hjem

New Delhi

Agra Rejseforside