Agra

 

 


 

Fra Delhi til Agra

Taj Mahal

Agra Fort

Fathepur Sikri

 

Næste dag forlader vi Delhi efter morgenmaden og begiver os afsted mod Agra med bus.

Trafikken er afgørende for, hvor lang tid turen tager, selv om afstanden blot er 200 km.

Det var meningen, at vi skulle have besøgt Taj Mahal samme dag, men vi var først fremme til spisetid, så det blev udsat til næste morgen.

Undervejs stødte vi på nogle hellige køer og nogle folk, der slæbte bananer ind i en butik.

En øredøvende larm fra dyttende bilhorn fulgte os hele vejen sammen bilkøer og ventende folk på vejen

 - og et par musikanter på en lastbil, der holdt ved siden af vores bus.

Senere gjorde vi holdt på en rasteplads, hvor vi traf en delegation af munke fra Sri Lanka - her foreviget sammen med Kajan og hans familie.
Her gjorde vi holdt for at spise frokost - og jo stokroserne stod i fuldt flor!
Velankommen til Agra blev vi indkvarteret på hotellet, hvor vi skulle bo de næste to dage.
På hotellet viser nogle dygtige dukkeførere deres færdigheder. De får dog undervejs hjælp af Nanna.

Til toppen

 

I Agra venter der os nogle begivenhedsrige dage med storslåede oplevelser. Agra ligger ved Yamuna-flodens bred i delstaten Uttar Pradesh.

Agra opnåede stor betydning og anseelse som hovedstad for stormogulernes kejserrige fra 1526 til 1658.

Næste morgen må vi tidligt op for at begive os til et af turens absolutte højdepunkter - Taj Mahal. Vi er fremme ved 7-tiden om morgenen, og solen er lige stået op.

Taj Mahal er et mausoleum, opført af stormogulen Shah Jahan, som et mindesmærke for hans hustru Muntaz Mahal, der døde i barselsseng i 1631.

Taj Mahal rummer de jordiske rester af dem begge.

Taj Mahal blev opført 1632-1647 og regnes for en af verdens smukkeste bygninger og er fra 1983 medtaget på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv.

 

Den centrale del af mausoleet er omkranset af fire identiske minareter, som er bygget med en hældning udad, så de i tilfælde af et jordskælv vil styrte til jorden væk fra selve mausoleet.

Til venstre for monumentet ses en moske af rød sandsten. Moskeen blev konstrueret for at helliggøre området og skabe en plads for pilgrimme. Til højre er der en eksakt kopi af moskeen, kendt som jawab ("svar"), som alene er bygget for symmetriens skyld.

Detaljer fra bygningsværket

 

 

 

Til toppen

 
Agra Fort - også kendt som Lal Qila, Agra Red Fort eller bare Red Fort - er et imponerende fort i Agra i den indiske delstat Uttar Pradesh. Fortet er siden 1983 medtaget på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv.

Udover at have opretholdt en funktion som fort, kan fortet mere præcist beskrives som den imperiale herskers walled city - by befæstet af en ringmur.

Agra Fort er formentlig det mest betydningsfulde fort i Indien. Stormogulerne, der inkluderer Babur, Humayun, Akbar, Jehangir, Shah Jahan og Aurangzeb levede her, de havde deres hovedstad her, og herfra regerede de det store indiske imperium.

 

Amar-Singh Gate, tidligere kaldet Akbar-Dawaza blev oprindelig bygget af Akbar, men blev omdøbt af Shah Jahan. På hver side af porten findes et ottekantet tårn.

 

Badekar

Jahangiri Mahal, bygget af Akbar i 1570 i rød sandsten. Bygningen var beregnet for paladsets kvinder.

Musamman Burj - det ottekantede tårn, mes at være bygget af Shah Jahan som et palads til hans hustru Muntaz Mahal. I dette palads tilbragte Shah Jahan sine sidste dage, efter at hans søn Aurungzeb havde fængslet ham. Paladset blev bygget mellem 1631-40 og byder på et flot syn af Taj Mahal.

Khas-Mahal blev bygget af Shah Jahan i hvidt marmor i tre niveauer som erstatning for Akbars røde sandstenspalads på samme sted.

 

Shah Jahan byggede Anguri Bagh i 1637. Med Khas Mahal mod øst og røde sandstensarkader på de tre andre sider, udgjorde anlægget det vigtigste område for hoffets kvinder.

I midten var der et springvand beklædt med marmor. Selve haven var inddelt i geometriske mønstre.

Detaljer fra Khas-Mahal

 

Diwan-I-am, opført af Shah Jahan i 1631-40. Bygningen huser de offentlige repræsentationslokaler, hvor kejseren modtog sine gæster.  
Moti Masjid -perlemoskeen i baggrunden.
 
Tilbage i Agra besøgte vi en tæppehandler. Her blev der fremvist tæpper i lange baner og handlet en del.
 

Til toppen

Næste dag går turen til Fatehpur Sikri, som blev anlagt af Akbar den Store i 1570-74.

Byen var stormogulen Akbars hovedstad 1570-86 og ligger som en perfekt bevaret mogulby med moské, paladser, audienshaller m.m. i hindu-islamisk stil.

Selv om det tog 15 år at bygge byen, blev den forladt allerede efter 14 år på grund af manglende vandforsyning til den voksende befolkning.

Diwan-i-Am

En typisk bygning, som findes i mange byer, hvor herskeren møder sine undersåtter. Her er bygningen konstrueret som en pavillon-lignende rektangel, der ligger ud til en åben plads.

 

Diwan-i-Khas er berømt for sin centralt placerede søjle med , der understøtter en cirkelformet platform. Her modtog Akbar repræsentanter for forskellige religioner for at diskuteres deres trosretninger.

 

 

Tyrkisk Pavillon

Panch Mahal er en femetagers pyramideagtig bygningskonstruktion i Fatehpur Sikri, der blev påbegyndt i 1569. Panch Mahals funktion er uvis; måske fungerede bygningen som en slags udkigstårn, hvorfra livet i byen kunne iagttages i skygge for den brændende sol.

 
 

Birbals hus

Her boede Akbars yndlingsminister, Birbal, der var hindu.

 
 

 

På vej fra Fathepur Sikri til Agra  
Her gjorde vi stop ved en vandhul med bøfler og geder.
 
Her besøgte vi Ganeshi Lall Emporium - en verdenskendt juveler i Agra.

Til venstre ses den berømt elefant, der er fremstillet i sølv og belagt med guld og mere end 10.000 ægte og halvægte juveler af mere end 30 forskellige slags. Elefanten vejer 40 kg.

Til højre ses en tæppe besat med utallige juveler.

 

Gadebilleder fra Agra.

Om aftenen gik turen med nattoget til Varanasi.

 

Hjem

New Delhi

Varanasi Rejseforside