Can Tho


 

Can Tho

Med næsten en ½ million indbyggere er Can Tho den største by i Mekong-deltaet. Her blev vi indkvarteret på hotel Ninh Kieu, som ligger umiddelbart bagved strandpromenaden, der ligger langs med floden Can Tho River.

I parken står bl.a. en kæmpestor statue af Ho Chi Minh, udført i et sølvglinsende materiale.
Billedet er taget af Rasmus.

Nedenfor vises nogle billeder fra det lokale marked i Can Tho, hvor vietnameserne sælger alt fra frugt og grøntsager til fisk og kød - og minsandten også tøj!


 

3/7 om morgenen var første dag på cyklen. Vi kørte gennem Can Tho med en voldsom trafik af især motorcykler. Det var meget varmt og fugtigt. Her er vi kommet ud af byen og kører langs med deltaet.

Undervejs gør vi holdt ved en slags gartneri. Her er det Rasmus og Eva, der er hoppet af cyklen for at få sig et hvil.

Vores altid beredvillige cykelsmed snakker med nogle af de lokale folk.
 

Her slapper vi af fra dagens strabadser og får lidt at drikke på en lokal bar uden for Can Tho.

Imens er cyklerne parkeret ved siden af.

 
Efter pausen tramper vi videre på vores små vietnamesiske cykler, indtil vi når til en by, hvor vi bliver sluppet løs for at holde frokost. Det er lige i den allerværste middagshede - og det er MEGET varmt, så Kirsten og jeg beslutter, at vi blot skal have noget koldt at drikke. Derfor entrer vi en lokal bar par for at få en par kolde colaer.

Her er de så venlige at tilbyde os en pose med isklumper, som vi bruger til at køle diverse legemsdele med.   Hele vores ophold på denne bar var tilsyneladende til stor morskab for de tilstedeværende børn. Der var øjensynligt ingen ende på deres morskab. Det har sikkert også været en del sjovere end at følge med i udsendelsen i fjernsynet.

  Efter besøget på baren gik vi tilbage og mødte resten af holdet for at besøge det lokale tempel.

 

 

Detaljer inde fra templet.

  Her ses et vue ud over en af deltaarmene, som vi passerede på vej tilbage til Can Tho.

- og her er vi ved at passerede en af de utallige broer undervejs.




Den 4/7 var der afgang fra hotellet kl. 7.00 om morgenen, hvor vi blev sejlet med både ud for at se det flydende marked. Ved side af vises en serie billeder fra turen, hvor man kan se livet på markedet i deltaet, og hvordan de dagligdags gøremål klares af beboerne langs med flodbredden.

 

Efter turen til det lokale flydende marked er vi her ved at køre cyklerne ombord på en af de mange både, som transporterede os over deltaarmene.

Rasmus venter på, at båden skal sejle os over.
 

Udsigt fra båden.

Jo, cykelsmeden var også med som altid!

 

Efter en dejlig middag i byen lokkede Rasmus os med ned i en sidegade, hvor vi fik serveret "tyndt øl" på store metaldunke. Det skulle efter sigende være den vietnamesiske udgave af fadøl, som blev serveret med meget store isklumper.

Som det ses, var vi ikke de eneste gæster på restauranten. Her ses tre unge mennesker i færd med at ordne verdenssituationen. Undervejs i måltidet smider de alt affald på gulvet - ikke lige efter vores smag, men ved lukketid spules der rent og fejes op.


Rejseforside Xeo Ouyt Cao Lanh Long Xuyen Rach Gia Phu Quoc Ho Chi Minh City Hjem