Indledning

Når jeg bli’r gammel – er det ikke sådan GNAGS udtrykker det?

Nu er jeg blevet gammel. Jeg husker tydeligt fra barn af, at alle, der var over 30 år, var gamle – men et sådan syn eller indstilling ændrer sig jo væsentligt, når man selv kommer op i årene – men jeg vil dog hævde, at med mine 70 år, er jeg noget gammel.

At blive gammel er et privilegium – det er slet ikke alle beskåret, men det er nok noget man tager som givet, at netop én selv vil blive gammel.

Som gammel mindes man alle de personer, der gennem et langt liv har givet indhold og oplevelser til ens eget liv. Nogen mindes man med længsel, men man savner dem dog alle sammen, for de betød meget mere for en, end man var klar over i de tidlige år.

Ens familie er noget særligt, men ordet familie betyder jo en hel del mere end lige ens nærmeste.

Når jeg nu tænker tilbage på min barndom, hvor jeg på en måde følte mig noget privilegeret på den måde, at jeg er ældste drengebarn i min mors slægt, og det medførte, at jeg fik megen omgang med mine mors forældre og resten af hendes familie.

Min mor havde en ældre broder, der blev gift og fik børn så sent, at de to næste søstre til ham overhalede ham hvad børn angik. Nummer to i rækken var min moster Edith, men hun fik tre piger først, og så kom jeg som barnebarn nr. fire.

Som ældste drengebarn blev jeg nok feteret for meget og blandt andet var jeg ofte på længerevarende besøg hos min mors forældre, og her havde jeg mange dejlige stunder, ligesom jeg fik lært mine onkler og tanter og efterhånden deres respektive ægtefæller at kende.

Nu er tiden så gået, og efterhånden så ebber det ud i familien, og man prøver så her i bakspejlet at huske tilbage på den skønne tid ens barndom jo var, ligesom man prøver at huske tilbage på alle de familiemedlemmer, som man lærte at kende og holde af.

Min mors forældre var brygger Holger Marius Hansen og Julie Hansine Larsen, boende på Horslunde Bryggeri, Lolland, og jeg har nu forsøgt at lave en stamtavle over denne del af familien.